Kapsel omkring C. perfringens, gramfarvning
Figur 1. Gramfarvet præparat af bakterien Clostridium perfringens i betændelsessekret fra en patient med svær infektion. De sorte, stavformede bakterier (grampositive) er omgivet af en opklaring, som repræsenterer deres kapsler.
Foto fra Niels Høiby & Åse Bengård Andersen (red.) Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin, FADLs Forlag, 5. udg. 2021.
Kapsel omkring C. perfringens, gramfarvning
Licens: CC BY SA 3.0
Pneumokokkaplser
Figur 2. Elektronmikroskopisk snitpræparat af Streptococcus pneumoniae kapseltype 6A, inkuberet med kapseltypespecifikke kanin-antistoffer. De karakteristiske diplokokformer og skillevæggene mellem dem (S) og kapslerne (KP) ses på figuren.
Forstørrelse x 13.500.
Foto fra Niels Høiby & Åse Bengård Andersen (red.) Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin, FADLs Forlag, 5. udg. 2021.
Pneumokokkaplser
Licens: CC BY SA 3.0

Kapsel er et lag, der findes uden på nogle bakteriers og svampes cellevæg (Figur 1 og 2). Det består af højmolekylært polysakkarid, og i sjældne tilfælde et polypeptid. Kapsler gør bakterier modstandsdygtige over for ydre påvirkninger.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin capsula, diminutiv af capsa 'æske, gemmested'

Virkemåde

En bakteries kapsel er hydrofil og derfor modstandsdygtig over for ydre påvirkninger, fx udtørring eller at blive "ædt" af en anden celle (fagocytose), idet de fagocyterende cellers overflade er mere hydrofobe end kapslernes overflader. Hos de gramnegative bakterier beskytter kapslen også mod komplementsystemets opløsende effekt på bakterievæggen (bakteriolyse). Kapsler er således en virulensfaktor, som gør kapsulate bakterier sygdomsfremkaldende. En kapseldannende stamme af Streptococcus pneumonia dræber således hurtigt inficerede mus, hvorimod en Streptococcus pneumoniae uden kapsel er uskadelig, da bakterierne elimineres af organismens fagocytter. Både grampositive og gramnegative bakterier kan danne kapsler.

Typeinddeling ud fra bakteriers kapsler

Kapslernes polysakkarider kan variere og anvendes derfor til gruppe- og typeinddeling af kapsulate bakterier. Fx findes der mere end 90 forskellige kapseltyper af S. pneumoniae, og H. influenzae findes i seks forskellige kapseltyper. Hvis man har dannet antistoffer mod kapslen, kan de fagocyterende celler (polymorfnukleære leukocytter og makrofager) bindes til antistofferne, hvilket kaldes opsonisering, og optage bakterierne og dræbe dem (Figur 3). Det er baggrunden for fx børnevaccinationerne mod de hyppigste kapsulate bakterier S. pneumoniae og H. influenzae kapselgruppe b (Hib-vaccinen).

Kapslerne farves ikke med fx gramfarvningen, men ses som et ufarvet lag uden på bakterien (Figur 1). Kapsler kan ses ved elektronmikroskopi (Figur 2) og ved særlige kapselfarvninger.

Opsonisering
Figur 3. De fire fotos viser den sammenklumpende (aggregerende) og opsoniserende effekt af antistoffer mod den grøntfarvede bakterie Pseudomonas aeruginosa (farvet med green fluorescent protein . Pilene viser bakterierne, som på billederne fagocyteres (optages og dræbes) af polymorfnukleære leukocytter.
Foto fra K. Thomsen, L. Christophersen, T. Bjarnsholt, P.Ø. Jensen, C. Moser, N. Høiby: Anti-Pseudomonas aeruginosa IgY antibodies induce specific bacterial aggregation and internalization in human polymorphonuclear neutrophils. Infect. Immun. 83:2686-93; 2015.
Opsonisering
Licens: CC BY SA 3.0

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig