Indvandrermedicin er et lille område i sundhedsvæsnet, som har særlig viden om sundhed og sygdomme hos flygtninge, migranter og etniske minoriteter. Nogle af deres sygdomme er sjældne i Danmark, det kan f.eks. være tropesygdomme som infektioner med parasitter eller orme, men det kan også være arvelige sygdomme eller særlige kræftformer. Oftest er det dog almindelige sygdomme, der på grund af sprog, eller anderledes opfattelser af sygdomme, kan være blevet overset eller misforstået. Endelig kan der være tale om følger af krigs- og torturskader, som både påvirker mennesker psykisk og fysisk. En lille gruppe af læger og sygeplejersker arbejder tværfagligt sammen med fysioterapeuter, socialrådgivere og andre specialister på de tre indvandrermedicinske klinikker på Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital.

Faktaboks

Også kendt som

tværkulturel medicin, migrant sundhed, etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteter er underrepræsenterede i børnevaccinationsprogrammet og i kræftforebyggelse rettet mod brystkræft og underlivskræft. De venter længere tid på at få en diagnose, de har mindre optimal behandling af akutte sygdomme som blodprop i hjerte eller hjerne, og kvaliteten af behandlingen af diabetes og forhøjet blodtryk er mindre end for etniske danskere. De oplever oftere bivirkninger og komplikationer til behandling, og de henvises sjældnere til genoptræning efter sygdom og har mindre udbytte af det end etniske danskere.

Indvandrermedicinens historie

Sammen med de såkaldte gæstearbejdere, der kom til Danmark i 1970’erne, kom der også andre familiemedlemmer og deres børn. Det skete flere gange, at især børnenes sygdomme blev overset, men det førte ikke til at der blev oprettet særlige sundhedstilbud til gæstearbejdere.

Norge som foregangsland

I Norge blev Gæstearbeider kontoret oprettet, hvor gæstearbejdere kunne få råd og vejledning blandt andet om sundhed og sundhedsvæsnet. Grundlæggeren af kontorets sundhedsinformation var den norske læge og samfundsmediciner Berit Austveg (født 1948), og i 1997 udgav hun, sammen med den danske praktiserende læge Lise Dyhr, den første bog Sundhedssektoren og indvandrere.

Den første danske lærebog

Lise Dyhr arbejdede som praktiserende læge i en del af Hovedstadsområdet, hvor hovedparten af beboerne havde etnisk minoritetsbaggrund. På baggrund af sine erfaringer udgav Lise Dyhr, sammen med flere kolleger, en dansk lærebog i indvandrermedicin i 2006, og hun var den første danske læge til at tage en Ph.d. om indvandrermedicin. Ph.d.-afhandlingen handlede om mødet mellem tyrkiske indvandrerkvinder og det danske sundhedsvæsen. Den danske læge og professor Allan Krasnik (født 1946) har sideløbende, sammen med kolleger på Københavns Universitet, forsket i etniske minoriteters sundhed i Danmark og andre europæiske lande bl.a. gennem en forskningsgruppe på Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (forkortet MESU).

Klinik for indvandrermedicin i Odense

I 2008 blev den første sygehusklinik for indvandrermedicin startet på Odense Universitetshospital. Den næste klinik blev åbnet i 2012 på Hvidovre Hospital, og i 2022 blev den tredje klinik åbnet på Aarhus Universitetshospital. Sygehusklinikkerne har udover at undersøge og behandle flygtninge og indvandrere opgaver med at undervise i tværkulturelle kompetencer.

Den indvandrermedicinske forskning

Fra 1956 til 2022 er der 172.000 flygtninge, der har fået asyl i Danmark. I 2022 var 15,8 % af befolkningen indvandrere eller efterkommere af indvandrere og 82 % af dem kommer fra de såkaldte ikke-vestlige lande. De fleste har oprindelse i Tyrkiet, Syrien og Ukraine.

Etniske minoriteter lever længere

Etniske minoriteter har et dårligere selvvurderet helbred end etniske danskere, men på trods af det lever etniske minoriteter i gennemsnit længere end etniske danskere. Det skyldes især, at etniske danskeres får følgesygdomme af deres meget store forbrug af tobak og alkohol, fx hjerte- og karsygdomme og kræft, som forkorter deres liv.

Overdødelighed af infektioner

Hvis man ser på dødsårsager, så har etniske minoriteter en overdødelighed af infektioner og kræftformer, der hænger sammen med infektioner, f.eks. smitsom leverbetændelse, HIV, tuberkulose, livmoderhalskræft og kræft i mavesækken. Indvandrere og efterkommere har en høj risiko for tuberkulose – i Danmark er den 40-60 gange højere end for etniske danskere. Der er derfor god grund til at undersøge flygtninge og indvandrere for sygdommen. Det samme gælder leverbetændelse B og C, der begge kan behandles, og børnene kan vaccineres mod leverbetændelse B.

Kroniske sygdomme og livsstilssygdomme

Der er store forskelle mellem etniske grupper i risiko for kroniske sygdomme, og det er meget varierende hvor hurtigt de enkelte etniske grupper begynder at tilpasse sig modtagerlandets adfærd i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Det er dog ret ensartet, at migranter ofte ændrer kost og aktivitetsmønster, så de tager på i vægt og f.eks. øger deres risiko for type 2-diabetes og hjerte- og karsygdomme ift. den risiko, de ville have haft i deres hjemland. Den stigning, der er påvist ift. type 2-diabetes i Danmark, er langt større blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere.

Følger efter krig og tortur

Asylansøgers ar efter knivstik
30-50 % af flygtninge lever med følger efter krig eller tortur.
Asylansøgers ar efter knivstik
Af /Ritzau Scanpix.

30-50 % af flygtninge lever med følger efter krigsoplevelser, herunder post traumatisk stress syndrom (PTSD), torturskader og personlighedsændringer samt angst. Der går ofte 10-14 år før de henvises til behandling for følgerne af krig og tortur hos de specialiserede centre for traume- og torturoverlevere.

Helbredsvurdering og hyppige sygdomme

Der har i mange år været diskussion om indførelse af helbredsvurdering af flygtninge, når de opnår opholdstilladelse i Danmark. Et dansk studie (Nyankomne flygtninge lider af infektionssygdomme, mangeltilstande og psykisk mistrivsel, 2022) fandt, at hver 10. flygtning havde en behandlingskrævende sygdom. Det drejede sig om udiagnosticeret syfilis, hepatitis, diabetes og krigstraumer (PTSD). Blandt de ti hyppigste helbredsproblemer hos de undersøgte flygtninge var

  • D-vitaminmangel
  • blodmangel (anæmi)
  • stofskifteforstyrrelse
  • tandproblemer
  • latent tuberkulose og
  • betydeligt nedsat syn

Resultaterne understøttes af en ældre undersøgelse på området (Flygtninge – fejler de noget?, 2005), som viste, at ud af 55 kvoteflygtninge havde 35 (64%) en eller flere somatiske sygdomme. I perioden 2014-2016 var det obligatorisk for kommunerne at tilbyde nyankomne flygtninge en helbredsvurdering, men det blev gjort frivilligt igen, dels fordi de praktiserende læger krævede det, og dels fordi kommunerne fandt, at ordningen var dyr.

Frivillig helbredssamtale

Siden 1984 har Røde Kors varetaget modtagelsen og indkvarteringen af asylansøgere i Danmark, og Røde Kors-medarbejdere tilbyder en helbredssamtale til nyankomne. Deltagelse er frivillig, og det kan ikke antages, at alle er undersøgt, når de genbosættes i kommunerne. Børn og voksne, der opholder sig længere tid i asylcentre, risikerer at udvikle varige psykiske mén. Det øger risikoen for psykiske følger, hvis der er et højt antal asylansøgere i centrene, og hvis flygtningen oplever at blive flyttet flere gange mellem asylcentre.

Tolkning

Knap 35 % af patienter med etnisk minoritetsbaggrund har haft en samtale i sundhedsvæsnet, hvor der ikke blev anvendt tolk, selvom de havde brug for en tolk. Ifølge Sundhedsloven er det lægen, der afgør, om en patient har brug for tolkning af en samtale. I en undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder svarede 50 % af praktiserende læger, at de havde anvendt børn som tolke.

Tolkegebyr

Der blev i 2018 indført et gebyr på tolke i sundhedsvæsnet, hvilket medførte et fald i anvendelsen af tolke på 25-40 % i fire af de fem regioner i Danmark. Der skete ikke noget fald i anvendelsen af tolke i Region Syddanmark, der som den eneste region har et offentligt sundhedstolkecenter, og desuden er den eneste region, hvor videotolkning er standard for tolkning.

Fordomme og særlige sundhedstilbud

Hudblødning, mørk hud

Hudblødninger (pupura) er en af de sygdomme, der ser forskellige ud afhængigt af hudfarven.

UNC School of Medicine Dermatology Image Library.
Purpura, lys hud

Hudblødninger i lys hud.

UNC School of Medicine Dermatology Image Library.

Etniske minoriteter mødes oftere end andre af fordomme i sundhedsvæsnet på grund af hudfarve og sprogbarrierer. Det betyder, at de hyppigere udsættes for forsinkelser i diagnoser, fejldiagnoser og komplikationer. Sammenhængen mellem bias og diagnoser og behandlingsvalg er ret velundersøgt og har ført til, at der nu er undervisning i tværkulturelle kliniske udfordringer på de fleste af landets sundhedsuddannelser, men der er stadig en underrepræsentation af problemstillingerne i de mest udbredte lærebøger på uddannelserne. Senest blev det vist, at hudsygdomme udgør et særligt mangelfuldt felt, fordi de studerende ikke lærte at identificere hudsygdomme på mørk hud, hvor sygdommene kan have et helt andet udseende end på lysere hud. Det medførte, at underviserne i faget, sammen med en gruppe studerende, fik etableret et udvalg af billeder med hudsygdomme på mørkere hud. Det er en stående diskussion i europæiske lande, om der skal være særlige sundhedstilbud til etniske minoriteter eller om de ansatte i sundhedsvæsnet generelt skal have bedre tværkulturelle kompetencer.

Forskelle i behandlingskvalitet

Der er store forskelle i behandlingskvalitet og overlevelse efter blodprop i hjernen, når de samme etniske grupper i forskellige europæiske lande sammenlignes. Tyrkiske og asiatiske migranter i Tyskland har f.eks. en bedre overlevelse efter blodprop end de samme etniske grupper i Danmark. Etnicitet har ikke den samme betydning i alle lande, og det er nødvendigt at se på socio-økonomiske og behandlingsmæssige faktorer i bedømmelse af betydningen af migration. Det samme sås under COVID-19-pandemien, hvor sociale faktorer spillede en større rolle end etnicitet i risiko for smitte og død af sygdommen.

Litteratur

Læs mere på lex.dk

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig