Glia er nervesystemets støtteceller. Glia består af seks celletyper, som alle har forskellige oprindelser og funktioner. Hver celletype spiller en unik rolle i nervesystemet og bidrager til dets udvikling, vedligeholdelse, signalfunktion og reparation.

Faktaboks

Etymologi

Ordet glia kommer af det græske ord glía (γλία), som betyder 'lim'.

Også kendt som

gliaceller, støtteceller, glialceller, neuroglia

Typer af glia

Der findes seks forskellige celletyper i glia: astrocytter, mikroglia, radial glia, NG2-celler, oligodendrocytter og Schwann-celler. Cellerne har forskellige oprindelser fra fosterstadiet, fx fra blommesækken, hvor der dannes et forstadie til knoglemarv.

Astrocytter

Billede af astrocytter fra rygmarven på en mus
Astrocytter i rygmarven. Hver astrocyt har et cellelegeme og flere udløbere med mange grene, som optager adskilte, ikke-overlappende domæner. Astrocytterne fremstår grønne på grund af genetisk manipulation. Desuden er nogle blodkar synlige, hvor astrocytternes processer kontakter deres vægge.
Billede fra forfatterens laboratorium.
Billede af astrocytter fra rygmarven på en mus
Licens: CC BY SA 4.0

Astrocytter udgør cirka 20-40 % af alle gliaceller i hjernen. De er en dominerende type gliacelle i centralnervesystemet, og er kendetegnet ved talrige forgrenede udløbere. Disse udløbere inkluderer mindst en endefod, der er i tæt kontakt med et blodkar og andre, der ender nær synapser. I centralnervesystemet ligger astrocytter i adskilte områder uden at overlappe, og de kommunikerer med nabo-astrocytter gennem gap junctions.

Astrocytters funktion

En kritisk funktion af astrocytter er deres rolle i blod-hjerne-barrieren. Endefødderne af astrocytter dækker blodkar og danner en fysisk barriere, der isolerer hjerneceller fra blodet. Specifikke proteiner, der udtrykkes i astrocytmembraner, tillader frigivelse af molekyler, der kan forårsage sammentrækning eller udvidelse af blodkar og dermed regulere blodgennemstrømningen i hjernen.

En af de vigtigste roller for astrocytter er at optage kaliumioner fra væsken uden for cellerne (ekstracellulært). En anden funktion af astrocytter er at fjerne neurotransmittere, der frigives fra synapserne, fra det ekstracellulære rum.

Mikroglia

Mikroglia udgør cirka 10% af alle gliaceller i hjernen. De stammer fra forstadier til knoglemarv i blommesækken, og adskiller sig fra alle andre typer af gliaceller. Mikroglia vandrer ind i centralnervesystemet tidligt under udviklingen og fungerer som hjernens immunceller.

Mikroglias funktion

Mikroglia spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af hjernens helbred ved at fjerne døde celler, beskære unødvendige synapser og reagere på skader. Mikroglia kan, når der opstår skade eller celledød, transformere sig til fagocytter, som opsluger og fjerner døde celler og affaldsstoffer.

Radial glia

Radiale gliaceller er en vigtig komponent under centralnervesystemets udvikling og har flere essentielle roller. Oprindeligt identificeret som stillads for neuronal migration, er de nu kendt for at fungere som neurale forstadier (progenitors), der danner både neuroner og gliaceller. Radiale gliaceller stammer fra neuroepitelceller og gennemgår strukturelle og funktionelle ændringer under udviklingen af centralnervesystemet. De er karakteriseret ved lange radiale processer, der strækker sig fra væggen af hjernens hulrum (ventrikulærzonen) til den hjernehinde, der dækker overfladen af hjernebarken (pia mater).

Funktionen af radial glia

Radial glia giver et fysisk underlag for vandringen af nydannede neuroner fra ventrikulærzonen til deres endelige destinationer i cortex-pladen, som er den struktur, der bliver til hjernebarken. Denne funktion betegnes neuronal migration.

Radial glia fungerer som neurale forstadier, der producerer neuroner og gliaceller, herunder oligodendrocytter og astrocytter. Denne progenitorfunktion strækker sig ind i voksenalderen og bidrager til nydannelse af hjernevæv hos voksne (neurogenese). Denne funktion betegnes neurale progenitors.

NG2-forløbere

NG2-celler, som også kaldes polydendrocytter, er en speciel gruppe af støtteceller i centralnervesystemet. Ligesom radial glia kommer NG2-celler fra neuroepitelceller i hjernens ventrikulære zoner under den tidlige udvikling. Det, der gør NG2-celler unikke, er deres evne til at danne forbindelser med neuroner. NG2-celler bliver for det meste til oligodendrocytter, som hjælper med at isolere nervefibre, men de kan også blive til astrocytter og nogle gange endda neuroner. Når hjernen er skadet, deler NG2-celler sig og vokser sig større, hvilket hjælper med reparation af hjernevævet og beskyttelse ved at interagere med immunsystemet og reducere inflammation.

Oligodendrocytter

Oligodendrocytter udgør cirka 10 % af alle gliaceller i hjernen. Oligodendrocytter producerer myelin, som er et fedtholdigt stof, der isolerer axoner og øger hastigheden af aktionspotentialets udbredelse. Disse celler er afgørende for centralnervesystemets funktion, idet de bidrager til effektiv neuronal kommunikation og generel hjernesundhed.

Schwann-celler

Historie

Rudolf Virchow
Rudolf Virchow var en tysk læge, patolog, socialmediciner og antropolog, og han navngav glia efter det græske ord for lim.
Af .
Licens: CC BY 4.0

Navnet glia blev valgt af den tyske patolog Rudolf Virchow i 1800-tallet, da han mente, at gliaceller fungerede som en slags "lim", der holdt nervesystemets komponenter sammen. Virchow beskrev oprindeligt disse celler som "nervelim" (Nervenkitte på tysk eller nerveglue på engelsk), hvilket afspejler Virchows idé om, at cellerne gav støtte og struktur til neuroner.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig