Billede af astrocytter fra rygmarven på en mus
Astrocytter i rygmarven. Hver astrocyt har et cellelegeme og flere udløbere med mange grene, som optager adskilte, ikke-overlappende domæner. Astrocytterne fremstår grønne på grund af genetisk manipulation. Desuden er nogle blodkar synlige, hvor astrocytternes processer kontakter deres vægge.
Billede fra forfatterens laboratorium.
Billede af astrocytter fra rygmarven på en mus
Licens: CC BY SA 4.0

Astrocytter er en type af celler, og de er kendetegnet ved talrige forgrenede udløbere. De er en af de tre hovedtyper af gliaceller i centralnervesystemet og udgør cirka 20-40 % af alle gliaceller i hjernen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet astrocyt kommer af to græske ord: astron (ἄστρον), der betyder 'stjerne', og kytos (κύτος), der betyder 'celle, hulrum'. Navnet afspejler disse cellers stjerneformede udseende på grund af deres talrige lange, forgrenede udløbere.

Også kendt som

astrogliaceller, Cajal-celler (efter den spanske histolog Santiago Ramón y Cajal).

Udløberne i astrocytter har mindst en endefod, der er i tæt kontakt med et blodkar og andre, der ender nær synapser. I centralnervesystemet ligger astrocytter i adskilte områder uden at overlappe, og de kommunikerer med nabo-astrocytter gennem gap junctions.

Astrocytters funktioner

Astrocyt/blodkar
Astrocytter dækker blodkar med deres endefødder og kan regulere gennemstrømningen af blod til hjernen.
Astrocyt/blodkar
Af .

En af astrocytternes vigtigste funktioner er deres rolle i blod-hjerne-barrieren. Endefødderne af astrocytter dækker blodkar og danner en fysisk barriere, der isolerer hjerneceller fra blodet. Specifikke proteiner, der udtrykkes i astrocytmembraner, tillader frigivelse af molekyler, der kan forårsage sammentrækning eller udvidelse af blodkar og dermed regulere blodgennemstrømningen i hjernen.

Optagelse af kaliumioner

En anden vigtig rolle for astrocytter er at optage kaliumioner fra væsken uden for cellerne (ekstracellulært). Når neuroner udsender aktionspotentialer, frigiver de kalium til det ekstracellulære rum, hvilket forårsager en lokal stigning i koncentrationen af ekstracellulært kalium. Dette depolariserer neuronerne og gør dem mere tilbøjelige til at udløse aktionspotentialer. En celles evne til at udløse aktionspotentialer betegnes excitabilitet, og når tilbøjeligheden til dette øges, kaldes det hyperexcitabilitet. Ved at fjerne overskydende kalium hjælper astrocytter med at opretholde neuronal excitabilitet og forhindre overdreven udløsning af aktionspotentialer.

Forkorter varigheden af synaptisk transmission

Astrocytter har også den vigtige funktion at fjerne neurotransmittere, der frigives fra synapserne, fra det ekstracellulære rum, og derved forkorte varigheden af synaptisk transmission. En forringelse af denne funktion kan føre til hyperexcitabilitet og epileptiske anfald.

Med deres udløbere, der omslutter synapserne, regulerer astrocytter effektiviteten af synaptisk transmission. Når en neurotransmitter frigives fra en præsynaptisk terminal, diffunderer den over den synaptiske kløft og binder sig til receptorer på postsynaptiske neuroner og astrocytter. Denne binding udløser en reaktion i astrocytterne, der fører til frigivelsen af molekyler kaldet gliotransmittere. Gliotransmittere binder sig til præ- eller postsynaptiske receptorer og regulerer dermed den synaptiske transmission. Denne organisation omtales som den tripartite synapse, som inkluderer en præsynaptisk terminal, en postsynaptisk neuronal membran og en nærliggende astrocyt. Det er nu bredt accepteret, at tripartite synapser er essentielle for forskellige hjernefunktioner, herunder lagring i hukommelsen og genkaldelse af erindringer, motorisk kontrol og sensorisk informationsbehandling.

Historie

Santiago Ramón y Cajal

Den spanske læge og neuropatolog Santiago Ramón y Cajal viste, at en nervecelle er en selvstændig enhed, hvis udløbere ender i en synapse, hvor nervetråden ligger i kontakt med en anden nervecelles nervetråd, uden at der er egentlig kontakt mellem dem.

Ordet astrocyt blev opfundet i slutningen af 1800-tallet, da disse celler først blev beskrevet, og deres struktur (morfologi) blev observeret under mikroskopet.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig