Struktur, kolekalciferol

D3-vitamin (kolekalciferol) er det mest virksomme af de naturligt forekommende D-vitaminer og har denne struktur.

D-vitamin er et vitamin, der bl.a. hjælper kroppen med at optage kalk. Vitaminet dannes i kroppen, når huden udsættes for sollys, og det kan indtages gennem fødevarer som fisk, kød, æg og mælk. Hvis forbruget af fødevarer er beskedent, og huden ikke får sollys nok, kan behovet hos voksne dækkes med et tilskud af D-vitamin. Indtagelsen af D-vitamin er hos de fleste voksne danskere betydeligt under det anbefalede, hvilket især om vinteren kan føre til mangel. Der findes flere typer D-vitamin, og de vigtigste er D2-vitamin (ergokalciferol) og D3-vitamin (kolekalciferol).

Faktaboks

Også kendt som

kalciferol, vitamin D (engelsk)

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at det bliver optaget i kroppen gennem fedt i maden og kan lagres i kroppens fedtdepoter. Vitaminet er desuden et prohormon, som er et forstadie til et aktivt hormon. Det spiller vigtige roller i calcium-stofskiftet og fosfatbalancen og er nødvendigt for, at kostens indhold af calcium og fosfat kan udnyttes og for at mindske tabet af disse stoffer gennem nyrerne.

Opdagelsen af D-vitamin

Elmer Verner McCollum, 1917
Den amerikanske biokemiker, Elmer McCollum, opdagede og navngav D-vitamin i 1922.
Af /UW–Madison Archives.

I 1922 opdagede biokemiker ved Johns Hopkins University, Elmer McCollum, et stof i fiskeolie, som hverken var A-vitamin eller B-vitamin, og som han derfor kaldte D-vitamin. Det var den tyske kemiker, Adolf Windaus og hans kolleger fra universitet i Göttingen, der i 1930 opdagede D-vitamins struktur, samt den kendsgerning af D-vitamin kunne produceres i huden under indvirkning fra UV-stråler.

Optagelse af D-vitamin

D-vitamin kan optages gennem kosten og, i modsætning til andre vitaminer, kan D-vitamin dannes i kroppen, når huden udsættes for UV-stråler i form af sollys.

D-vitamin fra kosten

D-vitamin indtages gennem føden, enten som D3-vitamin (kolekalciferol), som navnlig fås fra fede fisk og torskelever, eller som D2-vitamin (ergokalciferol). Forstadiet til dette, ergosterol, som findes i gær og planter, kan ved bestråling med sollys eller andet ultraviolet lys omdannes til ergokalciferol. De vigtigste fødekilder til D-vitamin er fisk, kød, æg og mælk.

D-vitamin fra sollys

Når huden bestråles af sollys, kan en lille del af kroppens kolesterol omdannes til D3-vitamin (kolekalciferol). I leveren og nyrerne omdannes dette til den aktive D-vitaminforbindelse dihydroxykolekalciferol (Kalsitriol). Ved tilstrækkelig solbestråling af huden dækker denne kilde fuldt ud behovet for D-vitamin.

Aktivering af D-vitamin i kroppen

D-vitamin (kolekalciferol), som er optaget via kosten eller produceret i huden, skal via reaktioner i henholdsvis lever og nyrer omdannes til aktivt vitamin D, også kaldet 1,25 dihydroxykolekalsiferol eller kalsitriol. Første del af denne aktivering foregår i leveren, hvor D-vitamin omdannes til 25-hydroxykolekalsiferol, også kaldet kalsidiol. Derefter bliver 25-hydroxykolekalsiferol i nyrerne omdannet til 1,25 dihydroxykolekalsiferol, også kaldet kalsitriol.

Måling af kroppens D-vitamin status

D-vitamins status måles i blodet ved at måle på 25-hydroxykolekalsiferol og ikke den aktive 1,25 dihydroxykolekalsiferol. Dette skyldes, at der i blodet er væsentlige større og mere konstante mængder af 25-hydroxykolekalsiferol end af den aktive form.

D-vitamins funktion og rolle

D-vitamin har flere vigtige og hormonlignende funktioner i menneskekroppen. Flere stoffer, som alle er steroider, har virkning som D-vitamin. En af de mest afgørende funktioner er vitaminets rolle i opbygning og nedbrydning af knoglerne (remodellering). Derudover spiller vitaminet en rolle ift. autoimmune sygdomme, diabetes, fedme og Covid-19.

Knogler

D-vitamin har altså en vigtig funktion i opbygning og opretholdelse af skelettet. D3-vitamin (kolekalciferol) er det mest virksomme af de naturligt forekommende D-vitaminer og er nødvendig for dannelse af calciumbindende proteiner i tarmens slimhinde. Det bidrager således til at calcium fra kosten kan absorberes fra tarmen. Absorptionen af fosfat i tarmen er også afhængig af D-vitamin. Kolekalciferol aktiverer også knogleceller, sådan at de får aktivitet af celler kaldet osteoklaster, som bidrager til nedbrydningen og remodellering af knoglevæv, hvorved der frigives calcium- og fosfationer. I dette samspil indgår også parathyreoideahormon (PTH), et hormon fra biskjoldbruskkirtlerne.

Autoimmune sygdomme

Autoimmune sygdomme er sygdomstilstande, hvor immunforsvaret er overaktiveret, sådan at kroppen tager skade af sine egne forsvarsmekanismer, fx sygdomme som leddegigt, multipel sklerose, cøliaki og diabetes. Vitamin D receptoren (VDR-receptoren som sikrer at kroppen kan reagere på D-vitaminet) har ved binding til aktivt D-vitamin (kalsitriol) vist immunregulerende effekter, der kan have en betydning i udvikling af sygdomme knyttet til immunforsvaret. Studier har også fundet nedsat sygdomsaktivitet hos patienter med autoimmun sygdom, der fik tilskud af D-vitamin.

Diabetes og D-vitamin

Diabetes er en tilstand, hvor blodsukkeret ikke er tilstrækkeligt reguleret, som regel forbundet med insulinresistens. D3-vitamin (kolekalciferol) stimulerer udskillelse af insulinhormon fra bugspytkirtlen. Tilskud D-vitamin er derfor foreslået som del af behandlingen af diabetikere med nedsat glukosetolerance, både ved diabetes type 1 og type 2.

D-vitamin, fedme og metabolske forstyrrelser

Der er en velkendt association mellem overvægt og lave niveauer af D-vitamin i blodet. Årsagssammenhængen er foreløbigt spekulativ, men skyldes muligvis en ophobning og tilbageholdelse af D-vitamin i fedtcellerne hos overvægtige. Nogle studier har observeret en stigning i blodets indhold af D-vitamin ved vægttab, som antageligt skyldes frigivelse af D-vitamin fra fedtcellerne.

Bugfedme sammen med varigt øget blodsukker og forhøjet kolesterol udgør det metabolske syndrom. En vidensopsummering fra 2021 fandt en signifikant sammenhæng mellem lave niveauer af D-vitamin og fedme, øget kropsmasseindeks, dyslipidemi, højt blodtryk og forstyrret glukoseomsætning.

Covid-19

I løbet af årene med Covid-19-pandemi blev der lavet adskillige undersøgelser af betydningen af D-vitamin på sygdomsforløbet ved infektion med coronavirus. Tilskud med D-vitamin har i tidligere studier vist sig at beskytte mod luftvejsinfektioner, hvilket ledte til undersøgelser af om D-vitamin kunne have en effekt på coronasmitte og -sygdom. En opsummering af alle disse studier kunne dog ikke påvise en sikker statistisk sammenhæng mellem D-vitamin-status og smitte og forløb af coronainfektion. Vidensgrundlaget blev fundet for usikkert til at underbygge anbefaling om tilskud af D-vitamin for at undgå coronainfektion.

Andre funktioner

Aktivt D3-vitamin (kolekalciferol) påvirker processer i gener (genekspression) og celledeling i en række forskellige celler som immunceller, prostata-, bryst- og tyktarmsceller. Flere gener reguleres gennem kolekalciferols binding til en specifik receptor i cellekernen kaldet VDR-RXR.

Flere studier har undersøgt betydningen af D-vitamin-status på immunrelaterede sygdomme. Mange af disse sammenhænge er kun undersøgt på et tidligt og eksperimentelt stadium, og det er dermed for tidligt at sige noget sikkert om hvorvidt D-vitamin spiller en betydelig rolle for disse specifikke sygdomme.

Anbefalinger

Til fuldbårne børn anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram (μg) D-vitamin fra to uger til et år. Børn med mørk hud og børn, der går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren, anbefales at fortsætte med D-vitamin gennem hele barndommen, og formentlig hele livet. Mørkhudede, gravide og ammende, folk der undgår sollys eller er tildækkede om sommeren anbefales et dagligt D-vitamin-tilskud på 10 μg. Til ældre over 70 år, samt plejehjemsbeboere og mennesker i risiko for knogleskørhed, uanset alder anbefales et dagligt tilskud på 20 μg.

D-vitaminmangel

D-vitaminmangel medfører forstyrrelser i både knogle-, muskel- og nerveceller og hos voksne, navnlig ældre personer, kan der optræde knogleskørhed med risiko for knoglebrud. I alle aldre svækkes muskelfunktionen, og påvirkningen af nervecellerne kan medføre kramper.

Hos børn resulterer mangel på D-vitamin primært i engelsk syge (rakitis), som kendetegnes ved svage og deformeret benstruktur. Sygdommen var særlig udbredt i 1800-tallet i større industrialiserede engelske byer, deraf har sygdommen fået navnet engelsk syge. Årsagen skyldes formentligt især, at solens stråler havde svært ved at trænge ned igennem den tætte bebyggelse i byerne.

Mangel på D-vitamin synes desuden at være forbundet med en øget risiko for flere kræftformer, bl.a. i tyktarm, bryst og prostata, samt andre lidelser såsom immunrelaterede lidelser og tuberkulose.

D-vitaminforgiftning

Høje doser af D-vitamin fra kosten eller fra kosttilskud kan medføre forgiftning med ophobning af calcium i blodet (hypercalcæmi). Symptomerne herpå er bl.a. træthed, kvalme og hovedpine.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig